OFFICIELT: Her er den franske erstatning for uheldige Nkunku
En af Bundesligaens bedste spillere kommer ikke med til VM.
For tirsdag blev Christopher Nkunku skadet til en træning, og det har vist sig, at RB Leipzig-stjernen ikke kan nå at blive skaden kvit i tide til VM, hvorfor han må blive hjemme, mens Didier Deschamps har indkaldt en erstatning.
Allerede i går gik meldingerne på, at det ville blive Eintracht Frankfurt-profilen Randal Kolo Muani, som ville blive kaldt ind i stedet, og nu er den 23-årige offensivspiller så skrevet ind i Frankrigs trup.
Kolo Muani har kun spillet to landskampe for Frankrig, men han har leveret på et meget højt niveau for Frankfurt indtil videre i denne sæson, og han støder torsdag til den franske VM-trup.
Det er den anden profil, som Frankrig inden for få dage har måtte lade blive hjemme. For nylig var det forsvarsprofilen Presnel Kimpembe, som pådrog sig en skade og ikke kommer til VM.
Frankrig møder Danmark i den anden gruppekamp.