Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
416 Premier League-kampe: Tidl. Tottenham-stjerne stopper karrieren
416 Premier League-kampe.
Det kan Aaron Lennon skrive på sit CV, hvor han heraf har 36 mål og 50 oplæg.
Nu stopper han karrieren. Det oplyser han på sin Twitter-profil:
– Jeg har besluttet mig for, at tiden er inde til at lægge støvlerne på hylden. Det har været en meget svær beslutning, da det har været fantastisk at spille fodbold siden jeg var tre år gammel, og profesisonelt gennem de seneste 20 år. Jeg har elsket hvert et minut af det. Fodbold betyder så meget for mig, og sådan vil det for altid være. Jeg tror ikke, at det helt var gået op for mig, før overvejelserne om at stoppe satte sig i mig.
– Jeg vil gerne takke mine elskede, min familie og mine venner, som har støttet mig gennem hele min rejse.
– Nu glæder jeg mig meget til dette næste kapitel i mit liv og til at tilbringe meget mere tid sammen med mine kære.Der er så meget, jeg gerne vil gøre og give tilbage med alle mine erfaringer og oplevelser på og uden for banen, og det vil jeg gøre i den nærmeste fremtid. Fodboldverdenen, tak fra bunden af mit hjerte, slutter den tidligere engelske landsholdsspiller.
35-årige Lennon begyndte sin karriere i Leeds, og det var også her, han fik sin Premier League-debut i 2003. På daværende tidspunkt blev Lennon desuden den yngste Premier League-debutant i den bedste engelske række med en alder på 16 år og 129 dage.
Den rekord er siden blevet slået flere gange, men den blev faktisk for nyligt slået af Arsenals Ethan Nwaneri, da han på blot i en alder af 15 år og 181 dage kunne debutere mod Brentford tidligere i indeværende sæson
Aaron Lennon tilbragte 10 år i Tottenham, hvor den lynhurtige kant efterfølgende både var i Everton og Burnley.
Aaron Lennon kan ydermere skrive 21 landskampe for det engelske landshold på CV'et.
— Aaron Lennon (@AaronLennon12) November 15, 2022
Annonce