Cristiano Ronaldos interview med Piers Morgan behøver snart ikke at blive introduceret.
Her har fodboldikonet gået verden rundt med diverse overskrifter, da han bl.a. har kritiseret klubben, tidligere spillere, ejerne og Erik ten Hag.
Dog har den 37-årige portugiser også bl.a. sagt, at den unge generation er anderledes i dag i forhold til dengang han var ung.
Helt konkret sagde han:
– Mentaliteten ikke er den samme.Men vi kan ikke bebrejde dem (den unge genereation,red.). Det er en del af den nye generations liv, de nye teknologier, som distraherer dem fra andre ting. De er ikke de samme. De lytter, men de hører den ene side, og det går ud ad det andet øre. Det overrasker mig ikke, men det er en skam, sagde Ronaldo i 'Piers Morgan Uncensored'.
Ronaldo fortsatte:
– Hvis de har de bedste eksempler foran sig, og hvis de ikke i det mindste kopierer det, du gjorde, er det lidt underligt. De lytter til én ting, og på to minutter har de allerede glemt det. Jeg kan godt lide at gå foran med et godt eksempel. Nogle følger mig, ikke meget. De er ligeglade. Nogle ja, men de fleste ikke. For mig er det ikke overraskende. De vil ikke få lang levetid i deres karriere. Det er umuligt. I min generation ser man spillere på 36, 37, 38 år, der spiller på et højt niveau. Jeg tror ikke, at mange i denne [nye] generation kommer til at nå det niveau.
Dog har Antony Elanga være ude og forsvare hans påstand – det gør svenskeren til Aftonbladet:
– Cristiano taler om unge spillere generelt. Vi er en ny generation. Jeg er altid 100 procent fokuseret på det, jeg laver, men jeg kan godt forstå, hvad han siger, siger Elanga til den svenske avis.
– Der er en masse telefoner og en masse teknologi. Det er ret nemt for unge spillere at blive distraheret og miste fokus. Jeg fokuserer altid 100 procent på mit arbejde og det, jeg laver. Unge spillere i United lytter med, men jeg kan forstå, hvad han siger.
– Det er ret svært. Alle har deres telefoner, og jeg har venner i Manchester og i Sverige, som vil finde ud af, hvad der er sket. Det ved jeg ikke selv. Jeg ved kun, hvad andre har hørt. Forhåbentlig finder jeg ud af sandheden.
– Jeg prøver at slukke for alting. Men alle er nysgerrige, min familie er næsten den værste, de vil altid vide det. Det er sådan, det er. Jeg kan måske sige mere, når jeg kommer tilbage til klubholdet og finder ud af, hvad der egentlig skete.