Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Koster det hvide ud af øjnene: Så dyre er øllene til VM i Qatar
VM i Qatar løber af stablen om lidt over én uge.
VM-slutrunder er som regel lig med fest og alkoholiske drikkevarer i lange baner.
Dog er det ikke helt tilfældet med slutrunden i den mellemøstlige stat.
Mange fodboldfans er allerede blevet afskrækket fra at rejse til Qatar, for at se turneringen på grund af de store omkostninger.
Nogle fans vil bo i ørkenlejre og i nabolande for tusinde af kroner pr. nat på grund af den alvorlige mangel på billige overnatningsmuligheder i Qatars hovedstad, Doha.
Ifølge iNews vil sportsbarer i byen nu også indføre dækningsafgifter for at komme ind. Marriott Hotels Champions Sports Bar, der af Time Out Magazine er blevet beskrevet som hovedstadens bedste sportsbar, opkræver 200 qatariske riyal, hvilket svarer til ca. 409 kroner, for at komme ind og se gruppespilskampene. Det giver dig tre drinks – Budweiser, Corona eller husets vin – svarende til 136 kr. per drink.
Dog skal ens alkholiske valg skylles hurtigt ned, da det er pr. kamp i tre timer. Det koster yderligere 390 kr. hvis du vil blive til den næste kamp – det er minimumsgebyret pr. kamp.
Som turnerningen skrider frem hæves prisen derefter til 750 riyals (1.536 kr.) for knockout-fasen og 1 000 riyals (2,049 kr.) for semifinalerne og finalen, og der tilbydes stadig tre drikkekuponer – så 2,049 kr svarer til 682 kroner for en flaske Corona.
Alkoholpriserne i Qatar er allerede blandt de højeste i verden på grund af en syndskat, som myndighederne har indført.
Til sidst melder iNews, at de talte med seks andre store sportsbarer i byen, og de opkrævede alle sammen entrégebyrer, som blev ledsaget af drikkevarekuponer, og man kunne ikke bare gå ind og købe en enkelt drik. Priserne for adgang lå mellem 299 til 854 kroner.
Annonce