Manager bekræfter: "Jeg snakker med Southampton"
Ralph Hasenhüttl er den seneste manager, der har fået sparket i Premier League.
Efter en række dårlige resultater besluttede Southamptons ledelse at fyre den østrigske manager, og derfor er de nu på jagt efter en afløser.
Her er meldingerne, at det meget vel bliver Luton Town-manageren, Nathan Jones.
Nu har hovedpersonen selv bekræftet, at han er i dialog med The Saints om et potentielt managerjob.
– Det er fantastisk at blive kædet sammen med dem, men intet er besluttet, siger Nathan Jones til The Times.
– Det er spekulationer. Alle kan spørge mig en million gange, men Southampton spurgte mig på den rette måde. Luton gav mig muligheden for at snakke med dem. Det er der, vi er nu, lyder det fra Nathan Jones.
Southampton møder i aften Sheffield Wednesday i Carabao Cuppen, og i næste weekend skal de en tur til Anfield for at møde Liverpool.