OFFICIELT: United-legende får trænerjob i Championship
Det har længe været vidst, men nu er det endelig officielt.
Michael Carrick skal være manager for Middlesbrough.
Det melder Championship-klubben i dag – mandag – på deres hjemmeside.
Den tidligere Manchester United-spiller siger til klubbens hjemmeside:
– Jeg er virkelig glad for at være her og for at være en del af en klub med så stor en historie og tradition. Middlesbrough var den første professionelle klub, som jeg spillede for som niårig, så det er en helt speciel følelse at være tilbage her som manager, siger den 41-årige englænder.
Michael Carrick var 12 år hos De Røde Djævle fra 2006 til 2018. Her opnåede han bl.a. 464 kampe, fem Premier League-titler og én Champions League-titel.
Michael Carrick har været arbejdsløs, siden han forlod Manchester United i december sidste år, efter at have været midlertidlig manager i tre kampe, da Ole Gunnar Solskjær blev fyret.
The club is delighted to announce the appointment of Michael Carrick as Head Coach
Welcome to #Boro, Michael! #UTB
— Middlesbrough FC (@Boro) October 24, 2022