Transferguru: Bellingham kan blive den dyreste midtbanespiller nogensinde
19-årige Jude Bellingham kan meget vel blive den dyreste midtbanespiller nogensinde.
Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
– Jude Bellingham har allerede scoret 8 mål i denne sæson – heriblandt fire i Champions League.
– Det er kun oktober, han skulle være midtbanespiller og han er stadig 19. Jude vil formentlig blive den dyreste midtbanespiller nogensinde, skriver italieneren på sin Twitter-profil.
Englænderen har gjort sig fornemt bemærket hos Borussia Dortmund siden skiftet hertil i sommeren 2020 fra engelske Birmingham.
Trods sin unge alder, har han allerede spillet 107 kampe for de tyske giganter, men det er ikke sikkert, at der venter så mange flere.
Bellingham rygtes nemlig til diverse storklubber, og særligt sommervinduet 2023 kan spille en afgørende rolle for hans videre færden.
Philippe Coutinho er i øjeblikket den dyreste midtbanespiller nogensinde. Den brasilianske playmaker skiftede Liverpool ud med FC Barcelona i 2018 for 1,2 milliarder kroner.
Jude Bellingham has already scored 8 goals this season — including four in Champions League. 🟡⚫️⭐️ #BVB
…it’s just October, he’s supposed to be a midfielder and he’s still 19.
Jude will probably become the most expensive midfielder ever. pic.twitter.com/9P8TXGaVgc
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) October 22, 2022