Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag kritiseres: "Patetisk"

20.10.2022 Kl. 13:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cristiano Ronaldo forlod både bænken og stadion tidligt i forbindelse med Manchester Uniteds 2-0-sejr over Tottenham onsdag aften.

Det har medført stor kritik af den portugisiske verdensstjerne, men han møder dog nu opbakning af TV-værten og den berømte Arsenal-tilhænger Piers Morgan.

Ronaldo kom slet ikke i aktion i onsdagens kamp, og selvom Erik ten Hag fortsat havde mulighed for at gøre brug af yderligere to indskiftninger, valgte Ronaldo at forlade Old Trafford inden slutfløjt.

Morgan var involveret i en lignende situation i foråret 2021, hvor han stormede ud af 'Good Morning Britain'-programmet.

– Hvis man ikke føler sig respekteret på sin arbejdsplads, hvorfor skal man så finde sig i det, spørger Piers Morgan retorisk ovenpå gårsdagens situation.

Derudover kom der yderligere et tweet torsdag morgen.

– Den måde, Ten Hag finder glæde i at ydmyge Cristiano Ronaldo er patetisk. At fastholde verdens bedste fodboldspiller på bænken, og at få ham til at varme op gentagne gange, for så ikke engang at bruge ham som indskifter, det er bare respektløst overfor Uniteds topscorer i sidste sæson, skriver Morgan videre.

Ronaldo scorede i alt 24 gange for United i sidste sæson. Indtil videre er det dog blot blevet til to Premier League-mål i indeværende sæson.

Den 37-årige stjerne scorede karrierens mål nummer 700 i klubregi i en kamp mod Everton tidligere på måneden, men det har været et af de få lyspunkter i 2022/23-sæsonen for Ronaldos vedkommende.

Annonce