Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milan afviste bud fra Chelsea i sommer - havde ikke tid til at finde afløser

07.10.2022 Kl. 20:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Chelsea afgav angiveligt et mundtligt bud på AC Milans offensivstjerne Rafael Leao i slutningen af sommerens transfervindue. 
 
Det skriver ESPN.
 
Buddet, der var et stykke under 100 millioner euro, blev dog afvist af de italienske giganter, fordi de ikke havde tid nok til at finde en afløser.
 
Milan vil forsøge at afværge interessen for Leao, ved at binde ham til en ny, forbedret kontrakt. 
 
Samtalerne forventes at finde sted snarligt.
 
Leao skiftede til AC Milan i sommeren 2019. Siden er det blevet til 102 kampe i Serie A med 27 mål til følge.
 
Den 23-årige portugiser står også noteret for 11 A-landskampe, hvor han dog endnu har sit første mål til gode.
 
Der har været stor interesse for Leao, og også Manchester City har efter sigende været på banen.
Annonce