Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Stor rabat på Jude Bellingham næste sommer

07.10.2022 Kl. 15:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Real Madrid er i gang med at forberede en ny signing.
 
Efter Eduardo Camavinga og Aurelien Tchouameni blev præsenteret tidligere på året, arbejder Los Blancos nu på at lokke Liverpool-emnet Jude Bellingham til klubben.
Sådan lyder meldingen fra den store spanske sportsavis Marca.
 
Selvom interessen fortsat befinder sig i et tidligt stadie, så er klubben overbevist om, at man er i stand til at lokke det engelske midtbanetalent til den spanske hovedstad.
 
Og næste sommer er det med at spidse ører for interesserede klubber, for her barberes Jude Bellinghams pris ned til 100 millioner euro, skriver avisen. Det svarer til knap 750 millioner kroner.
 
 
Hvis Bellingham skal blive den dyrest handlede englænder, kræver det, at en købende klub betaler mindst 100 millioner pund, altså 845 millioner kroner. Den titel sidder Manchester Citys Jack Grealish i øjeblikket på.
 
Den tidligere Birmingham-spiller Bellingham afviste som 17-årig adskillige tilbud fra Premier League-klubber, og det har indtil videre vist sig at være den helt rette beslutning, for hos Die Schwarzgelbe leverer den nu 19-årige englænder imponerende præstationer, mens han er også blevet givet det tillidsfulde hverv som anfører trods sin unge alder.
Annonce