Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medie: City kan forlænge med stjerne i denne uge
Manchester City håber, at Phil Foden vil underskrive sin nye kontrakt med klubben, der efter sigende skulle gælde frem til sommeren 2027, i denne uge.
Det skriver The Athletic i dag.
Så snart der bliver nået til enighed om de sidste detaljer i aftalen, vil Manchester City bekræfte forlængelsen med en af klubbens største stjerner.
Foden har for alvor skrevet sig ind i City-tilhængeres hjerter – hvor han sandsynligvis allerede inden havde en varm plads – med weekendens Manchester-derby, hvor han nettede et hattrick.
Den engelske offensivstjerne, som er et lokalt aktiv og allerede fra barnsben holdt med City, har aldrig været i tvivl om, hvorvidt han ville fortsætte hos klubben, men forhandlingerne blev udskudt som følge af ændringer i hans entourage.
Nu er det dog lige oppe over, at en aftale kan offentliggøres, og aftalen ventes som nævnt at holde ham på Etihad frem til 2027.
Annonce