Ny Chelsea-signing: "Starten har været svær"
Chelsea havde travlt i sommerens transfervindue, hvor det endte med flere signings.
The Blues hentede bl.a. den senegalesiske midtstopper, Kalidou Koulibaly, der skiftede fra Napoli.
Kalidou Koulibaly spillede otte sæsoner i Napoli, inden turen gik mod det engelske, og han fortæller også, at det har været svært for ham her i starten.
– Chelsea kom på banen, og det tog ikke lang tid for mig at vælge. Det er en af de fem bedste klubber i verden. Det er et hold med en god historik, og de er vant til at vinde. Det var en god ting for mig at skrive under med Chelsea, siger Kalidou Koulibaly ifølge Daily Mail og tilføjer:
– Jeg er meget glad for at være her i London. Det var lidt svært for mig i starten, fordi jeg var nødt til at flytte otte år af mit liv til London. Det er det, der er ret svært, lyder det fra midtstopperen.