Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter nederlag til United: "Arsenal er stadig titeludfordrere"

05.09.2022 Kl. 06:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals fornemme start på sæsonen fik en brat slutning, da klubben søndag aften tabte med 1-3 til Manchester United på Old Trafford.

Den tidligere Premier League-angriber Troy Deeney, der nu fungerer som klummeskribent hos BBC Sport, er dog af den overbevisning, at klubben stadig kan kæmpe med om titlen i indeværende sæson.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

– Jeg mener stadig, de er titeludfordrere.

– Man bliver nødt til at kigge på, hvor de står som en enhed. De er to år inde i dette projekt. Jeg mener, at de vil være skuffede over dette nederlag, men det er ikke noget stort tilbagefald. Det var formentlig deres første rigtige prøve i denne sæson.

– Det var en kamp, som passede Manchester United godt, for de skulle ikke have bolden meget og kunne ramme modstanderen på kontra.

– Jeg mener ikke, at det, at man har mistet chancen for at gå igennem sæson ubesejret, ændrer på tingene, lyder det fra Troy Deeney.

Arsenal er trods nederlaget søndag placeret på førstepladsen i Premier League.

Annonce