Ten Hag forklarer sit valg: Derfor startede Antony inde
Det skulle vise sig at være en ganske god idé, at Manchester United stillede med brasilianske Antony.
Den tidligere Ajax-stjerne nettede nemlig i sin debut, og inden kampen forklarede klubbens manager, Erik ten Hag, hvorfor han havde valgt at smide Antony i startopstillingen.
– Han ved, hvordan vi vil spille, og hvad vi kræver og forventer os af ham. Han kan være en offensiv trussel med sin fart i 1-mod-1-situationer, lød det fra hollænderen til Sky Sports
Artiklen fortsætter under videoen.
Erik ten Hag valgte at starte med Casemiro på bænken, men han blev sendt på banen i løbet af anden halvleg.
Den brasilianske midtbanespiller har endnu ikke startet inde for Manchester United.
– Han er ny på holdet, og han er nødt til at vænne sig til holdet. Han skal vænne sig til min måde at spille fodbold på. Og en ting til: Scott McTominay har spillet rigtig godt, forklarede Erik ten Hag.
Manchester United har med 3-1-sejren over Arsenal nu vundet fire kampe i Premier League i streg.