Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Boost til Klopp: Liverpool-stjerne tilbage i fuld træning i morgen

04.09.2022 Kl. 07:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har været ramt af en del skader i sæsonstarten, men det begynder at lysne.

Diogo Jota vendte tilbage til træning i denne uge og kom også i aktion i gårsdagens kamp mod Everton.

Nu kan The Athletic afsløre, at Thiago Alcantara også vender tilbage til fuld træning i morgen.

Den spanske midtbanespiller pådrog sig en skade i sæsonpremieren mod Fulham og har siddet ude lige siden. 

Men i morgen er han altså tilbage på træningsbanen og kan komme i aktion i næste ligakamp mod Wolverhampton.

Liverpool møder Napoli på onsdag, men kampen kommer formentlig en anelse for tidligt for spanieren.

The Reds har dog stadig nogle spillere på skadeslisten. Det gælder Ibrahima Konate, Jordan Henderson, Alex Oxlade-Chamberlain og Naby Keïta.

Annonce