Premier League er tilbage: Her er kampene i 1. runde
Efter lang tids venten er det nu snart tid til Premier League-fodbold igen.
På fredag starter 2022/23-sæsonen, og det bliver opgøret mellem Crystal Palace og Arsenal, der sparker sæsonen i gang.
I løbet af lørdag og søndag venter yderligere ni kampe fra den bedste engelske række, og der er flere interessene opgør i vente.
ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER VIDEOEN
Frank Lampard skal med sit Everton-mandskab op mod Chelsea, hvor han i mange år var en stor stjerne, og sidste sæsons mesterhold Manchester City starter med en svær udekamp mod West Ham.
Derudover er der også dømt danskeropgør, når Kasper Schmeichel og Leicester skal op mod Brentford med blandt andre Christian Nørgaard og Mathias Jensen.
Kampprogrammet til 1. runde:
Fredag 21.00: Crystal Palace – Arsenal
Lørdag 13.30: Fulham – Liverpool
Lørdag 16.00: Bournemouth – Aston Villa
Lørdag 16.00: Leeds – Wolves
Lørdag 16.00: Newcastle – Nottingham Forest
Lørdag 16.00: Tottenham – Southampton
Lørdag 18.30: Everton – Chelsea
Søndag 15.00: Leicester – Brentford
Søndag 15.00: Manchester United – Brighton
Søndag 17.30: West Ham – Manchester City