Tak, men nej tak: Storklub afviser Ronaldo
Cristiano Ronaldo ønsker angiveligt et skifte væk fra Manchester United og har sat sin agent, Jorge Mendes, på sagen.
Det er ikke mange klubber, der har råd til at hente verdensstjernen, og derfor er superagenten også kommet på en meget svær opgave.
Der har været meldinger om interesse fra Chelsea, hvor Todd Boehly – den nye Chelsea-ejer – har haft flere møder med Jorge Mendes, men det tyder ikke på, at Thomas Tuchel er særlig varm på idéen.
Nu melder det franske medie, Le Parisien, at Jorge Mendes også har snakket med PSG om en potentiel transfer, men den franske storklub har takket nej.
Cristiano Ronaldo er endnu ikke mødt ind til pre-season grundet familiemæssige årsager, og det vides endnu ikke, hvornår han tilslutter sig holdet, der snart flyver til Australien.
Trods ønske om et skifte har Erik ten Hag også gjort det klart, at portugiseren indgår i hans planer til den kommende sæson.