Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League-klub suspenderer ikke voldtægtssigtet spiller

13.07.2022 Kl. 13:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den Premier League-klub, som i øjeblikket har en spiller sigtet for voldtægt, kommer ikke til at suspendere vedkommende.

Det skriver det troværdige medie The Athletic.

Tidligere på måneden blev spilleren, hvis identitet endnu er ukendt for offentligheden, anholdt under mistanke om voldtægt, mens han også er blevet sigtet for yderligere to overgreb på en anden kvinde.

Selv benægter spilleren dog, at førnævnte episoder skulle være sket.

Beslutningen om ikke at suspendere spilleren, står i skærende kontrast til den beslutning, som Manchester United traf tidligere på året, da man valgte at udelukke Mason Greenwood.

– Vi er bevidste om beskyldningerne, som i øjeblikket også er under behandling af en politiefterforskning.
 
– Vi har sikret os, at spilleren nægter anklagerne. Der er ikke rejst tiltale, og spilleren kan således fuldføre sine professionelle forpligtelser, heriblandt at rejse, lyder det fra den unavngivne klub.

Annonce