Sterling forklarer: Derfor blev det Chelsea
Chelsea har onsdag præsenteret Raheem Sterling på en fem-årig kontrakt.
Den engelske landsholdsspiller forklarer nu, hvorfor valget netop faldt på The Blues.
– Først og fremmest, så er det en fornøjelse at være her.
– Jeg har naturligvis allerede opnået en del i løbet af min karriere, men der er så meget mere at opnå, og jeg ser frem til at gøre det i en Chelsea-trøje under Thomas' ledelse.
– London er mit hjem, og det var her, det hele startede for mig, og det er fantastisk, hvordan jeg igen får muligheden for at spille foran venner og familie. Jeg ser frem til at møde fansene, siger Sterling til klubbens hjemmeside.
Sterling deltager allerede i dag, onsdag, i træningen med sine nye holdkammerater, ligesom han også kan blive kastet for løverne allerede natten til søndag i en træningskamp mod Club America.