Over 500 millioner: Chelsea med nyt bud på midtstopper
Matthijs de Ligt er på Thomas Tuchels radar, og tyskeren er angiveligt opsat på at bringe ham til Stamford Bridge.
Første bud på Juventus-stjernen lød på €70 millioner, men det var ikke nok for den italienske klub, som afviste buddet.
Nu melder Gazzetta dello Sport, at The Blues er kommet med et nyt bud.
Buddet lyder på €70 millioner plus €10 millioner i bonusser, og handlen kan dermed løbe op i 595 millioner kroner. Men det bud er stadig for lavt for Juventus.
Artiklen fortsætter under videoen
Bayern München er også interesseret i hollænderen, og de har også kommet med et bud, melder avisen. Det er mindre end Chelseas bud, men ikke langt fra.
Juventus er klar over den store interesse i 22-årige Matthijs de Ligt, og derfor ser de blot budkrigen an, fordi han også har en frikøbsklausul på €120 millioner.
Gazzetta dello Sport melder dog, at Juventus fortsat er villige til at forlænge med hollænderen, men det ser svært ud lige nu.