BREAKING: Regering udsteder licens - salg af Chelsea er accepteret
Chelsea-fans kan ånde lettet op.
I går aftes kunne Premier League oplyse, at bestyrelsen havde accepteret et salg af Chelsea FC, og der manglede kun en accept af den britiske regering.
Den er nu kommet.
En talsperson fra den britiske regering har netop bekræftet, at man er nået til enighed og kan udstede en ny licens til Chelsea FC, som har været afgørende for, om salget kunne blive en realitet.
– I går aftes endte den britiske regering i en position, hvor vi kan udstede en licens, der tillader salget af Chelsea. Efter sanktionerne mod Roman Abramovich har regeringen arbejdet hårdt på at sikre, at Chelsea fortsat kan spille fodbold. Men vi har hele tiden været klare om, at klubbens langsigtede fremtid kunne kun blive sikret under en ny ejer.
– Efter et stort stykke arbejde er vi nu tilfredse med, at indtægterne fra salget ikke vil gavne Roman Abramovich eller en anden person, som også er sanktioneret. Vi vil nu begynde processen for, at indtægterne går til humanitære projekter i Ukraine og støtte ofrene i krigen, lyder det i en pressemeddelelse ifølge Daily Telegraph.
Dermed er det kun spørgsmål om tid, før konsortiet ledet af Todd Boehly bliver annonceret som nye ejere af Chelsea FC.
I'm pleased to confirm that late last night the Government issued a licence that permits the sale of @ChelseaFC (1/4) pic.twitter.com/sUx3tChy62
— Nigel Huddleston MP (@HuddlestonNigel) May 25, 2022