Klasse gestus af YouTube-stjerne: Liverpool-fans kørte til Paris for 10 kr.
Den berømte YouTube-stjerne Simon Wilson, der har i underkanten af en million abonnenter på sin YouTube-kanal, har fragtet Liverpool-fans til den franske hovedstad, Paris, for lidt under 10 kroner.
Wilson er kendt for sine skøre projekter. Blandt andet kørte han tilbage i 2019 til Madrid for at se Liverpools seneste Champions League-finale. Det skete i en noget forældet bil. Bilen var indkøbt til formålet og kostede blot 40 pund. Se videoen her.
Nu har han så hjulpet adskillige YouTube-fans til Paris i en bus, som han påstår er Storbritanniens billigste. Det symbolske beløb, han har krævet af deltagerne, har betydet, at økonomiske trængte Liverpool-fans også kan se finalen.
– For et par år siden, så jeg hvordan tilhængere blev opkrævet vanvittige priser. Folk, som var kæmpe tilhængere og bare gerne ville til kampen kunne ikke, fordi det var så dyrt, lyder det fra Wilson i videoen.
– Jeg havde egentlig tænkt mig at tage Skodaen (føromtalte bil til 40 pund, red.), men der er kun et par sæder i dén bil. Vi ønskede os noget lidt større, så vi kunne hjælpe flere folk, siger englænderen med Merseyside-dialekt.
Liverpool møder lørdag aften Real Madrid i Champions League-finalen. Der er kampstart klokken 21.00.