Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé bekræfter dialog med Liverpool

23.05.2022 Kl. 21:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transfersagaen om Kylian Mbappé fik sin ende i weekenden, da han skrev under på en ny kontrakt med PSG.

Franskmanden var rygtet kraftigt til Real Madrid, men han besluttede sig til sidst for at skrive under med den franske klub. 

Liverpool blev også kædet sammen med PSG-stjernen, og i sidste uge gik der også spekulationer om, at Liverpool gav et sidste forsøg på at overtale ham til et skifte. Nu bekræfter Kylian Mbappé selv, at han var i dialog med The Reds om et skifte til Anfield.

– Det var ikke kun PSG og Real Madrid. Jeg var i dialog om at tilslutte mig Jürgen Klopp i Liverpool, siger Kylian Mbappé til Daily Telegraph.

– Vi snakkede lidt, men ikke meget. Vi snakkede en lille smule.

Kylian Mbappé fortæller også i interviewet, at Liverpool er hans mors favoritklub. 

– Liverpool er en god klub, og vi mødtes med dem for fem år siden. Da jeg var i Monaco, mødtes vi med dem. Det er en stor klub, lyder det fra franskmanden.

Annonce