Salah kritiseres af Real Madrid-spiller: "Respektløst"
På lørdag går det løs i Paris, hvor Liverpool og Real Madrid tørner sammen i Champions League-finalen.
Liverpool-stjernen, Mohamed Salah, var meget tilfreds med, at det var Real Madrid, der gik videre til finalen.
– Ja, jeg ser det som en revanche. Vi tabte jo til dem i finalen. Det var en hård dag for os, så det er revanchetid, udtalte Mohamed Salah kort efter Real Madrids sejr over Manchester City.
Udtalelserne om at ønske Real Madrid i finalen bliver nu kritiseret af den uruguayanske midtbanespiller, Federico Valverde.
– Det er selvfølgelig ord, som folk kan se på forskelligt. Jeg er hans modstander, og jeg synes, det er reskpektløst mod Real Madrid og spillerne, siger Federico Valverde til Marca ifølge Liverpool Echo.
– Det eneste, vi skal have fokus på, er at gøre vores bedste og vise, hvorfor vi er i finalen. Lad os håbe, vi kan bringe et nyt trofæ til fansene og Real Madrid, lyder det Federico Valverde.
Finalens spilles på lørdag på Stade de France.