Brentford ville købe dansk landsholdsspiller i januar
Alexander Bah kunne i januar være kommet til Brentford, og det var et skifte, som den tidligere Superliga-spiller var interesseret i.
Det fortæller Jan Podrouzek, der er fodboldredaktør på det tjekkiske medie Denik Sport, til Tipsbladet.
– Brentford kom så på banen i januar, og Bah ønskede at skifte dertil med det samme, men prisen var meget lav. Klubben sagde til spileren, at dette betød, at Brentford ikke ville hente ham ind som en vigtig spiller, men at han i stedet ville blive en marginalspiller. Så igen valgte Slavia at afvise tilbuddet, siger Podrouzek.
Brentfords påståede interesse i Alexander Bah giver mening, eftersom klubben har jagtet en forstærkning på højre wingback, som den danske landsholdsspiller til fylde kan udfylde.
Alexander Bah har lavet seks mål og ni assists i denne sæson for tjekkiske Slavia Prag.