Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-profil: United, City og Liverpool ville have mig

09.02.2022 Kl. 09:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
F.C. Københavns polske målmand, Kamil Grabara, har en fortid hos Liverpool, som han skiftede til som 16-årig.
 
I et interview med FCKs hjemmeside, sætter den polske målmand nu nogle ord på det skifte.
 
– Jeg skiftede i begyndelsen af januar 2016, lige inden jeg fyldte 17 år. I efteråret 2015 stod jeg på det polske U17-landshold i en kvalifikationsgruppe til EM, og vi vandt de første to kampe, men tabte den sidste til Spanien. Vi skulle have tabt 7-1, men jeg stod en udmærket kamp, og vi tabte kun 2-1, lyder det fra Grabara til klubbens hjemmeside.
 
Det var dog ikke kun Liverpool, der ville hente den dengang 17-årige målmand.
 
– Så kom der en del interesse for mig, men jeg mærkede ikke så meget til det selv, for de gik til min agent, men der var blandt andet henvendelser fra Manchester United og Manchester City. Og fra Liverpool, hvor deres målmandstræner, John Achterberg, var meget interesseret i at signe mig, uden at jeg først skulle til prøvetræning eller noget. Så på den måde kom det i stand, og jeg tog derover med min agent og mine forældre og skrev under efter lægetjekket, siger polakken.
 
Grabara skiftede til F.C. København fra Liverpool sidste sommer. Her er han på kontrakt frem til sommeren 2026.
 
Han har også været i AGF ad to omgange, først i 2019 og derefter i 2020/21-sæsonen.
 
Det er blevet til 19 U21-landskampe for Grabara, der dog endnu ikke har fået debut på det polske A-landshold.
Annonce