Chelsea-legende er West Ham-stjernes idol: "Jeg taler meget med ham"
Da Declan Rice i en alder af 14, blev kasseret på Chelseas akademi, var John Terry den første, der ringede til ham.
– Da jeg blev frigivet, var han fantastisk. Han ringede til mig, og det behøvede han ikke at gøre. Jeg var kun 14, og jeg talte med mit idol, så vi har et godt forhold.
Opkaldene har varet ved, fortæller Declan Rice i et interview med The Overlap.
– Jeg taler meget med ham. Faktisk hele tiden.
Da Rice voksede op, holdt han meget af Chelsea – og i særdeleshed af John Terry.
– Da jeg voksede op, havde jeg sæsonkort til Chelseas kampe. Jeg var til alle kampene. Bare det at kigge på ham. Alt med JT var fantastisk. Alle trøjer var med teksten "Terry 26" bagpå. Da jeg var yngre, sagde jeg også, at jeg ville have nummer 26, hvis jeg blev til noget. Da jeg blev ældre, ændrede mine tanker sig, og jeg ville nok have lignet en særling nu, hvis jeg havde ført det ud i livet, lyder det fra Rice.
Declan Rice har kontrakt med West Ham frem til sommeren 2024.