Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre bud: De kan afløse Bruce som Newcastle-manager

07.10.2021 Kl. 18:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rygterne går på, at Steve Bruce efter overtagelse af Newcastle kan se frem til at modtage en fyreseddel for at signalere en ny start i Premier League-klubben.

Flere prominente er allerede blevet sat i forbindelse med jobbet, og nu giver vi vores bud på, hvem The Magpies kan tænkes at overveje som afløsere for Steve Bruce.

Rafael Benitez

Det siges, at Newcastle har kig på den rutinerede spanier, som var en populær skikkelse, da han gennem flere år stod i spidsen for klubben under nogle helt andre vilkår, end hvad der formentlig venter fremover.

Han er kun for nyligt blevet ansat hos Everton, hvor han har fået en fin start, men projektet i Newcastle må alligevel være tillokkende for den tidligere Champions League-vinder.

Vi har ham som en af favoritterne til jobbet.

Antonio Conte

Erfaring får man i hvert fald også med italienske Antonio Conte, som har skabt sig en stor trænerkarriere efter sin aktive karriere. Han kender endvidere også til Premier League efter sin tid i Chelsea, hvor han godt nok endte med en fyring, men hvor han forinden vandt mesterskabet.

Han kan sit håndværk, og han er et stort navn, der helt sikkert vil være med til at tiltrække dygtige spillere til Newcastle, og i øjeblikket står han uden et job. Han holder dog sjældent længe i de klubber, hvor han er. Det kan være et minus.

Han er et rigtig godt bud på en ny manager for Newcastle.

Eddie Howe

En anden manager, der står uden kontrakt i øjeblikket, er Eddie Howe. Han forlod Bournemouth efter flere sæsoner, hvor han fik masser af ros for sit arbejde med klubben, som han førte op i Premier League.

Han er tidligere blevet sat i forbindelse med større job, og han kan godt have en stor karriere foran sig. Spørgsmålet er dog, hvorvidt han har interesse i at arbejde under det pres, der helt sikkert vil være i Newcastle.

Ydermere kan Newcastle-ledelsen også stille spørgsmål ved hans erfaring. Derfor er han nok heller ikke vores favorit, selvom han er det hos flere bookmakere.

VIND FIFA-POINTS PÅ VORES INSTAGRAM-PROFIL HER:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce