Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medie: Premier League-klub vil hæve buddet på Superliga-komet
Svenske Jens-Lys Cajuste er en ombejlet herre.
Midtbanespilleren, der spiller for FC Midtjylland lidt endnu, var involveret i en større transfersaga i sommervinduet, men en handel blev aldrig en realitet.
Spilletid er det ikke blevet til meget af for Cajuste, der udtrykte stor utilfredshed med ikke at være blive skudt afsted, inden august blev til september tidligere på året.
I alt er det blevet til 117 minutters superligafodbold i den indeværende sæson for Cajuste, der på trods af, at han kun er 22 år, allerede nu står noteret for syv A-landskampe for Sverige.
Selvom svenskeren fortsat er at finde på Heden, er interessen dog så langt fra aftaget i niveauet.
Franske Homme du Match skriver, at Newcastle ikke har givet op på at få Cajuste lokket til klubben.
Mediet skriver, at The Magpies til vinter vil hæve buddet, så det bliver højere end de 14 millioner euro – 105 millioner kroner – der angiveligt blev budt i august.
Jens-Lys Cajuste skiftede til FC Midtjylland i 2018 fra Göteborg-klubben Örgryte.
Annonce