Arteta om transfervinduet: - Der kommer til at ske noget
Arsenal er ikke færdige på transfermarkedet denne sommer.
Det sagde Mikel Arteta på sit pressemøde før sæsonpremieren mod Brentford.
– I denne første periode af transfervinduet synes jeg, at vi har fået gjort en del af det vi ønskede at gøre. Det kommer til at hjælpe truppen. Der er stadig en smule af vinduet tilbage, så jeg er sikker på at der kommer til at ske noget.
– Jeg er villig til at arbejde med de spillere som jeg har til rådighed og få det bedste ud af dem. Så må vi se hvad vi kan gøre derudover.
– Det er måske det sværeste transfermarked hele branchen har haft de sidste mange år og vi gør vores for at tilpasse os. Klubben, ejerne og mig selv. Vi har alle de samme interesser, hvilket er at gøre dette hold endnu stærkere og vi ved at vi stadig har arbejde foran os, for at få det som vi ønsker det.
– Ting tager tid og der er al tiden som skal bruges blandt de forskellige parter og interesser, for at få handlerne på plads. Vi gør hvad vi kan og lige så vigtigt er det at truppen er sund og at vi har stabilitet i selve truppen, hvilket er noget vi har savnet siden december måned sidste år, så det er altså også vigtigt.
– Pengene er ikke så mange blandt klubberne lige nu. Vi har et ejerskab der er villige til at investere i holdet og de ønsker at gøre holdet bedre og gå efter større mål. Vi prøver at finde balance, fordi på samme tid skal vi sørge for at være i en position, der er bæredygitg og som kan hjælpe klubben.
– Alt er muligt og der er stadig en masse der skal ordnes med en masse klubber involveret. Du kan se at tingene er begyndt at rykke sig med en anden hastighed i den seneste uge. Det har været et virkelig svært transfervindue og der kommer formentlig til at ske en masse ting i den sidste uge af vinduet.