Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. spiller: Celtic-stjerne er bedre end James Maddison

Af Emil Eire Frerk Olsen
27.04.2021 Kl. 16:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Dengang den nu pensionerede fodboldspiller Danny Williams begik sig i den skotske Premiership, havde den tidligere Iverness og Dundee spiller fornøjelsen af at spille imod både James Maddison og Celtics Ryan Christie.

Førstnævnte har siden udviklet sig til at være blandt Premier Leagues offensive profiler, mens Ryan Christie stadig er at finde i Skotland.

Skotten har dog udviklet sig til en god fodboldspiller, hvor han har været blandt Celtics bærende krafter i mange sæsoner.

Og faktisk ville Christie også kunne bære hold i Englands bedste fodboldrække, hvor han ikke nødvendigvis er under en spiller som Maddisons niveau.

Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis du spørger Danny Williams, hvilket han ytrede i et interview med Daily Record.

– Når folk spørger, hvilken spiller, der er den bedste, jeg nogensinde har mødt, svarer jeg altid Ryan Christie.

– Jeg forestiller mig, at han sagtens vil kunne spille i Premier League. Jeg ser på spillere som Maddison, som også spillede her i Skotland, og jeg kan ikke se den store forskel. 

– Han er hundrede procent på det niveau, hvis ikke bedre, lyder standhaftigt fra Danny Williams.

Det er da også overraskende, at den 26-årige Ryan Christie ikke er nået til Premier League endnu taget i betragtning af, hvor mange gode år, han har haft i Skotland.

Spilleren har i alt optrådt 139 gange for Celtic med 40 mål og 40 assists til følge.

Til sammenligning står Maddison noteret for 21 mål og 17 assists i 93 Premier League kampe.

Annonce