Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens rygtebørs: Liverpool-emne har endnu ikke besluttet sig

Af Emil Plovgaard
06.06.2022 Kl. 06:35
PLBOLD.DK giver dig et overblik over mandagen
De Ligt vil ikke binde sig til Juventus
Kilde: NOS
 
Juventus er i de forgangne to sæsoner endt på en fjerdeplads i Serie A, og det er langt fra godt nok.
 
Det mener også Matthijs de Ligt, der af den grund ikke vil binde sig i en fremtid til klubben, fortæller han i et interview med hollandske NOS.
 
Han bekræfter dog, at forhandlingerne er i gang, og at "når tiden kommer, vil jeg beslutte, hvorvidt jeg vil forlænge eller kigge andetsteds."
 
James Milner afviser tre tilbud
Kilde: Fabrizio Romano
 
Det ser ud til, at James Milner vil skrive under på en ny kontrakt med Liverpool.
 
Ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano, har den 36-årige veteran afvist tre tilbud fra andre klubber.
 
Han har dog haft det som en prioritet at fortsætte hos The Reds, hvor han derfor også vil spille i den kommende sæson, hvis man skal tro meldingerne.
 
Tchouameni har ikke besluttet sig
Kilde: Telefoot
 
Aurelien Tchouameni, der blandt andet er blevet sat i forbindelse med Liverpool, fortæller, at han endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske.
 
Den nuværende Monaco-stjerne har, på rygtebasis, været meldt tæt på en aftale med Real Madrid. Men til Telefoot sår han nu tvivl om sin fremtid.
 
– Det har jeg ikke bekymringer om, for det er en position, jeg altid gerne har villet være i. Så længe jeg følges af topklubberne, betyder det, at jeg gør det godt, siger den 22-årige franskmand.
 
Annonce