Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Avis: Her er prisen for Philip Zinckernagel
Danske Philip Zinckernagel var søndag med til at sikre Nottingham Forest oprykning til Premier League for første gang i 23 år.
Desværre for danskeren er han ikke umiddelbart sikret en tilværelse i Premier League, med mindre tingene ændrer sig.
Han er nemlig permanent ejet af Watford, som i den netop overståede sæson rykkede ned fra Premier League.
Zinckernagel selv kan dog hentes til en forholdsvis billig sum, skriver avisen Daily Mirror. Danskeren forventes nemlig at koste i omegnen af to millioner pund, svarende til 17 millioner kroner.
København-fødte Zinckernagel skiftede i vinteren 2021 til Watford fra norske Bodø/Glimt. Inden da havde han optrådt for SønderjyskE, FC Helsingør og HB Køge.
Annonce