OFFICIELT: Aston Villa henter stortalent på fem-årig aftale
Boubacar Kamara skifter til Aston Villa.
Det har The Villans offentliggjort mandag formiddag.
Stortalentet havde udløb med Marseille efter denne sæson, og han skifter nu Ligue 1 ud med Premier League.
Her spillede han en nøglerolle i forbindelse med den netop opnåede andenplads, som sikrede Marseille adgang til Champions League-gruppespillet.
– Jeg er tilfreds med, at vi kan hente et af de mest lovende talenter i Europa. Vi har en meget klar plan om at gøre holdet stærkere, og her er Bouba en vigtig del, siger klubbens manager, Steven Gerrard.
– Da jeg mødtes med Steven (Gerrard, manager, red.), Christian (Purslow, administrerende direktør, red.) og Johan (Lange, sportsdirektør, red.), vidste jeg, at Aston Villa var for mig. Deres ambition og retning matcher min. Jeg kan ikke vente til pre-season, lyder det fra Kamara.
Kamara får kontrakt med Aston Villa frem til sommeren 2027.