Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Tidl. Liverpool-spiller debuterer som manager
Den tidligere Liverpool-angriber Dirk Kuyt er torsdag blevet præsenteret som ny manager hos hollandske ADO Den Haag, der spiller i den næstbedste, hollandske række.
Den 41-årige hollænder, der spillede over 200 kampe i Liverpool-trøjen fra 2006 til 2012, har fået en et-årig kontrakt med klubben fra Haag.
– ADO Den Haag er en fantastisk klub, og jeg er glad for, at jeg kan stå her i dag og begynde denne nye udfordring som cheftræner.
– Jeg er taknemmelig for den varme velkomst, og den tillid, der er blevet udtrykt fra klubbens side. Målene og ambitionerne for denne klub, er noget, der har appelleret enormt til mig, og jeg vil derfor, sammen med andre folk i klubben, arbejde hårdt for, at vi realiserer denne ambition, siger Kuyt til sin nye klubs hjemmeside.
Kuyt indstillede sin aktive seniorkarriere i 2018, og hans sidste klub blev hollandske Quick Boys.
Hans landsholdskarriere hos Oranje resulterede i 104 kampe med 24 mål til følge.
Annonce