Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan vil holdkammeraterne lokke Eriksen til Brentford-forlængelse

02.06.2022 Kl. 13:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Brentford har været som forvandlet, siden Christian Eriksen 5. marts i en kamp mod Norwich fik startdebut.
 
Derfor er det selvsagt heller ingen overraskelse, at The Bees, der har danske Thomas Frank i spidsen, gerne ser, at den danske midtbanestjerne forlænger sit ophold hos klubben.
 
Hans danske holdkammerater hjælper i hvert fald til. Det fortæller de i forbindelse med den nuværende landsholdslejr, som spillerne er samlet til.
 
– Vi stikker lidt til ham en gang imellem, men Christian skal have fuldstændig ro til at træffe det valg selv. Jeg ville også blive træt af det, hvis jeg stod i hans situation, og folk hele tiden prikkede til mig, siger Mathias Jensen til Ritzau ifølge TV 2 / FYN.
 
Også Christian Nørgaard forsøger at stikke til Christian Eriksen, fortæller han. Det gør han ved hjælp af små fælder.
 
– Vi bor i samme område og kører sammen til træning. Der prøver jeg at sige, at det bliver spændende at se, hvad vi skal lave til næste pre-season, eller noget om hvordan vi mon klarer den i næste sæson, siger Nørgaard til Ritzau, skriver TV 2 / FYN.
 
Nørgaard fortæller dog i samme ombæring, at det er, som om, at Christian Eriksen ikke rigtig hopper på nogle af de mange, små fælder.
 
Christian Eriksens kontrakt med Brentford udløber i slutningen af indeværende måned.
 
Brentford sluttede på en 13.-plads i klubbens første sæson i landets bedste række siden 1947. Der var hele 11 point ned til nedrykningsstregen, da sæsonen blev fløjtet af.
 
Der er stor sandsynlighed for at se Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Christian Eriksen i aktion, når Danmark fredag aften møder Frankrig på udebane i Nations League.

Annonce