Fransk medie: Martial er tæt på skifte
Tidligere på måneden slog Anthony Martials agent fast, at Manchester United-spilleren ønsker et skifte i januarvinduet.
Det ser nu mere og mere sandsynligt ud.
Ifølge det franske medie RMC Sport er Sevilla de helt store favoritter til at hente Anthony Martial og nærmer sig et skifte.
Der skulle være tale om en lejeaftale, som kantspilleren er åben for, da han er klar over, at chancerne for at få fast spilletid i Sevilla er rigtig gode – og dét er prioriteten lige nu.
Anthony Martial skal efter sigende have en snak med Ralf Rangnick inden for de kommende dage, hvor de skal snakke om franskmandens fremtid.
Anthony Martial fik spilletid i de første fire ligakampe, men herefter er det begrænset, hvad han har fået af spilletid.
Sidst han var i aktion var i kampen mod Arsenal, hvor han blev skiftet ind i slutminutterne.