Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United kom ud af det blå: Liverpool troede de havde signet Ronaldo for 32 mio.

14.10.2020 Kl. 08:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2003 var den daværende assistenttræner for Liverpool, Phil Thompson, draget til Porto for at scoute Cristiano Ronaldo, og en aften holdt han middag med agenten Tony Henry.

Henry havde fået mandag af Sporting Lissabon til at finde en mulig køber af Cristiano Ronaldo, og Liverpool var med Thompsons egne ord helt tilfredse med vilkårene for en handel.

– Jeg kan stadig huske, hvad Henry fortalt mig: "Han koster £4 millioner, det kan betales over en fireårig periode, så £1 million årligt."  Det virkede ganske fornuftigt, så jeg spurgte Henry om spillerens kontraktkrav, fortæller Thompson til The Athletic.

– Det var mange penge til en 18-årig, men Tony Henry sagde, det stod til forhandling, og jeg tænkte, at Sporting virkeligt gerne ville sælge Ronaldo. Vi var klar, for knejten var helt tydeligt et stort talent.

Derfor mente Liverpool ifølge Thompson, at klubben havde grundlaget for en aftale med Sporting Lissabon om den fremtidige superstjerne, men til klubbens overraskelse blev det Manchester United, der næsten ud af det blå slog til og endte med at hente portugiseren.

– Jeg glemmer det aldrig; en tirsdag morgen spiste vi middag på Melwood, og så kom den gule breaking-bjælke op på Sky Sports; "Manchester United har hentet Ronaldo for £12,2 millioner".  Gerard Houllier blev næsten kvalt i sin mad, fortæller Thompson.

 

Annonce