Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

23 mål i 116 kampe: Spurs er klar med bud på PL-angriber

28.09.2020 Kl. 09:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho har helt klart og helt tydeligt givet udtryk for, at han ønsker en ny angriber før transferdeadlinen næste mandag. Et væld af forskellige spillere er derfor blevet sat i forbindelse med Spurs, og vi kan nu tilføje endnu et til listen.

For Football Insider skriver denne mandag, at Tottenham planlægger et bud på Christian Benteke fra Crystal Palace med syv dage tilbage før deadline day.

En kilde fra The Lilywhites fortæller til mediet, at Mourinho har givet grønt lys til, at klubben nu fokuserer sine kræfter på den belgiske landsholdsangriber.

Benteke er lidt en spøjs størrelse. Han havde en suveræn målscoringsstatistik for Aston Villa, kom til Liverpool, hvor han blev droppet af Jürgen Klopp, som sidenhen solgte ham videre til The Eagles.

Sidenhen er der kommet længere mellem scoringerne, og den 29-årige angriber står i dag noteret for 23 mål i 116 kampe for Palace. Det er ikke prangende, men med til historien hører selvfølgelig også, at belgieren er tiltænkt en rolle som backup for Harry Kane.

Mourinho skulle efterspørge en "target man" i samme fold som Fernando Llorente, og ligesom den tidligere Tottenham-angriber fylder Benteke godt i landskabet.

 

Annonce