Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om CAS-dom: Vi har ikke gjort noget forkert

14.07.2020 Kl. 12:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den internationale sportsdom, CAS, frikendte Manchester City for brud på Financial Fair Play-reglerne, og klubben blev kun idømt en bøde på 75 millioner kroner for at modarbejde UEFA i efterforskningen.

Dermed kan Manchester City spille i Champions League næste sæson, og afgørelsen begejstrer Pep Guardiola.

Samtidig mener manageren, at dette bør være med til at lukke munden på de mennesker, der har snakket dårligt om klubben.

– Jeg er utrolig glad for beslutningen, hvilket viser, at alt det, folk har sagt om klubben, ikke er sandt, siger Guardiola på et pressemøde.

– Som jeg sagde mange gange; Hvis vi gjorde noget forkert, ville vi acceptere beslutningen, fordi vi havde gjort noget forkert. Vi kan forsvare os selv. Vi har retten til at forsvare os selv, når vi mener, at det, vi har gjort, er korrekt.

– Det ville være rart (hvis folk stoppede med at kritisere, red.), men jeg tror ikke, det sker.

Annonce