Målamok: Premier League-emne imponerer med dobbeltkasse i Bundesliga-opgør
Både Liverpool- og Manchester United-fans må se sig yderst tilfredse med, hvad de så mandag aften, da Kai Havertz for alvor udfoldede sit talent.
Den 20-årige tyske angriber er rygtet til begge klubber, og mandag aften scorede han to gange i første halvleg, da Bayer Leverkusen gæstede Werder Bremen.
Leverkusen rejste til Weserstadion, hvor de skulle spille mandag aften. Her skulle de bruge en sejr for at holde liv i drømmene om en Champions League-kvalifikation. Og de blev i den grad forstærket.
Efter en haltende begyndelse på kampen, viste Havertz sit værd, da han bragte Leverkusen foran efter 28 minutters spil.
Men bare to minutter efter kunne Werder Bremen med Gebre Selassie udligne. Her stoppede det dog ikke for Havertz.
Denne gang blev en dødbold dødsstødet. Umarkeret steg Havertz til vejrs efter et frispark, og således havde den unge tysker scoret to mål på blot seks minutter.
Der er sat et prisskilt på 100 millioner pund på Havertz, og med en sådan præstation kunne det nemt tænkes, at enten Liverpool eller Manchester United mener, at han er pengene værd.
Leverkusen endte med at vinde kampen med imponerende 4-1.