Glem Henry og Ronaldo: Shearer udpeger historiens bedste PL-udlænding
Premier League har specielt i løbet af de seneste 20 år huseret et hav af legender og nuværende stjerner, som det kan være svært at udpege den bedste ud fra.
Det har Newcastle-legenden og alletiders Premier League-topscorer Alan Shearer dog forsøgt sig med i et interview med The Sun.
– Når vi snakker om de bedste udenlandske Premier League-spillere, må David Silva være helt deroppe af – hvis ikke han nok er den allerbedste, vurderer Shearer.
– Henry og Cantona og alle de spillere er selvfølgelig helt i toppen, men Silva må som det allermindste også betragtes som værende i den samme kategori.
34-årige David Silva forlader Manchester City til sommer efter en blændende karriere for The Citizens, hvor han i løbet af de seneste ti sæsoner har optrådt 424 gange for klubben, scoret 74 mål og lagt op til utrolige 137.