Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eddie Howe afviser rygte: Budgettet er begrænset

24.07.2023 Kl. 07:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle håber at kunne gøre sig stærkere på et par positioner denne sommer.

Klubbens manager, Eddie Howe, indrømmer dog, at en angriber ikke står højt på listen.

 

The Magpies sikrede sig søndag sommerens tredje signing, da Harvey Barnes blev annonceret. Barnes fik desuden sin debut samme dag, da det blev til 3-3 mod Aston Villa i træningskampen i amerikanske Philadelphia.

Foruden ham, har klubben fra det nordøstlige England hentet Sandro Tonali og Yankuba Minteh i løbet af dette transfervindue.

Lige nu er det kun Callum Wilson og Alexander Isak, der fungerer som naturlige niere hos klubbben, selv om Anthony Gordon ved U21-slutrunden denne sommer beviste, at han også kan agere angriber.

I begyndelsen af vinduet var der rygter om, at Howe ville lede efter en angriber, men det er tilsyneladende ikke en prioritet.

Newcastle arbejder nemlig med et stærkt begrænset budget som følge af Financial Fair Play-reglerne.

– Når man kigger på vores angribermuligheder, har vi åbenlyst to topspillere (Wilson og Isak, red.), som muligvis kæmper om én plads. Men det afhænger af, hvilket system vi spiller. Bag dem har vi Anthony Godon, som har spillet centralt, og som har gjort det rigtig godt.

– Da prisen på spillere i angrebet er så høj, tror jeg ikke, det er et område, vi dykker ned i som følge af det budget, vi har denne sommer, siger Howe ifølge The Northern Echo.

Newcastle har i stedet rettet fokus mod forsvaret, hvor man forsøger at hente Tino Livramento i Southampton. 

En back og en midtstopper er højt på listen, forlyder det.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce