Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham vil indgå kompromis for at hente engelsk landsholdsspiller

Af Morten Jørgensen
26.06.2023 Kl. 17:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

521 millioner kroner vil Leicester have for James Maddison, men det er ikke en pris, som Tottenham er klar til at smide efter den engelske landsholdsspiller.

Derfor vil klubben ifølge The Telegraph indgå et kompromis med Leicester.

 

Det går ud på, at Tottenham betaler 347 millioner kroner straks for midtbanespilleren og derudover aftaler de to klubber en række klausuler, der kan få prisen til at stige yderligere i de kommende år, mens Tottenham også er villig til at betale mere i transfersummen over flere rater.

Nu er det første bud fra Tottenham angiveligt også nært forestående, og herefter vil det vise sig, hvorvidt de to klubber kan mødes og lave en aftale.

Udfordringen for Tottenham kan være, at også især Newcastle siges at være ude efter Maddison, og The Magpies viser allerede velvilje til at betale dyrt for at hente de spillere, som klubben vil have i form af Sandri Tonali.

Maddison vil nok håbe på, at han kan forlade Leicester, så han ikke skal spille i The Championship næste sæson, hvilket næppe gør noget godt for hans ambitioner om flere landskampe for England.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Brutal udrensning hos United: 11 spillere sat til salg

2. Av, av, av: Sadio Mané rammer nyt lavpunkt i Bayern München

3. Denne transfer skal Manchester United lave

4. Tottenham indleder forhandlinger med Liverpool-emne

5. Brasilianer forvirret over Mohamed Salah-transfer

Annonce