Manchester City har for første gang i klubbens historie mulighed for at vinde VM for klubhold. For Pep Guardiolas tropper vandt for få uger siden Champions League-finalen over Inter i Istanbul.
Og grundet den triumf, skal Manchester City i løbet af næste sæson rejse en tur til Saudi-Arabien.
Det saudiarabiske fodboldforbund (SAFF) og FIFA har nemlig bekræftet, at alle kampe under klub VM vil finde sted i Jeddah.
Det oplyser FIFA mandag eftermiddag.
Beslutningen blev truffet efter et FIFA-delegations besøg i Jeddah for at vurdere de igangværende forberedelser til turneringen, som finder sted fra 12.-22. december 2023.
– Vi er meget glade for, at Jeddah, med sine topmoderne faciliteter og ry for at være vært for store internationale sportsbegivenheder, er blevet valgt som værtsby for klub VM, siger Yasser Al Misehal, præsident for det saudiarabiske fodboldforbund, til FIFA's hjemmeside.
– Sport er en vigtig drivkraft i Saudi-Arabiens igangværende transformation under Vision 2030, som har etableret kongeriget som et af de hurtigst voksende og mest spændende lande inden for verdenssport.
– Vi mener, at værtskabet for internationale begivenheder som klub VM giver mulighed for at udvikle sporten yderligere og inspirere nye og eksisterende fans, samtidig med at vi viser verden Saudi-Arabiens gæstfrie kultur og enorme passion for fodbold. I tæt samarbejde med FIFA er vi klar til at levere en enestående turnering og en uforglemmelig oplevelse for spillere og fans, slutter Yasser Al Misehal.
Det er første gang, at turneringen afholdes i Saudi-Arabien.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Brutal udrensning hos United: 11 spillere sat til salg
2. Av, av, av: Sadio Mané rammer nyt lavpunkt i Bayern München
3. Liverpool nærmer sig anden sommersigning
4. Intet City-skifte: Nu er AGF-stjerne enig med storklub
5. Brasilianer forvirret over Mohamed Salah-transfer