Bekræfter: Lukaku vender tilbage til Chelsea
Inters administrerende direktør, Beppe Marotta, fortæller, at Romelu Lukaku vender tilbage til Chelsea, når hans lejeaftale ophører i slutningen af sæsonen.
Sidste sommer skiftede Lukaku til Inter på en sæsonlang lejeaftale, efter at han blot havde tilbragt ét år hos Chelsea
Den 29-årige belgier har scoret fem mål i 17 optrædener for klubben fra Milano i denne sæson.
– Lejeaftalen varer for en enkelt sæson, så 30. juni, uanset hvordan han spiller, ryger han tilbage til Chelsea. Dette har været en hidtil uset sæson.
– Jeg refererer naturligvis til vinter-VM. De problemer, vi har oplevet, har andre klubber også selv mærket, og det er gået ud over spillerne.
– Lukaku er et eksempel. Marcelo Brozovic er heller ikke den Brozovic, vi kender. Lukaku har endnu ikke fundet tilbage til den form, han skal være i, for at kunne spille sin bedste form for fodbold. Han er stadig ikke på sit bedste eller den spiller, vi har set i årenes løb, siger Marota til Sky Sport.
Lukaku scorede 15 mål i 44 kampe for Chelsea i sidste sæson.
Af offensive muligheder har Chelsea i øjeblikket Kai Havertz, Pierre-Emerick Aubameyang, David Datro Fofana og João Félix.Sidstnævnte er på en lejeaftale fra Atlético Madrid.
LÆS OGSÅ: Chelsea har disse fire spillere på ønskelisten