Føringen holdt ikke: Liverpool skal i omkamp efter remis i FA Cuppen
Premier League er i denne weekend skiftet ud med FA Cuppen.
Der er dog mulighed for at se flere Premier League-klubber i aktion.
To klubber fra Englands bedste række var lørdag aften i aktion på Anfield, hvor Liverpool tog imod Wolves.
Liverpool kom bagud til at starte med, da gæsterne Goncalo Guedes efter 26 minutter kom på måltavlen.
Darwin Núñez udlignede, da han kunne banke bolden i netmaskerne på oplæg af den notoriske assistmager Trent Alexander-Arnold kort inden pausefløjt, og så kunne Jürgen Klopp udtænke sin strategi i første halvleg.
Det lykkedes tilsyneladende at opildne Liverpool-spillerne, for syv minutter i anden halvleg bragte Mohamed Salah klubben foran med 2-1.
Føringen holdt ikke halvlegen ud, for Hwang-hee Chan udlignede med 23 minutter tilbage af kampen.
Dermed sluttede kampen med to mål til hvert mandskab, og derfor skal begge hold ud i en omkamp. Den finder sted på et tidspunkt i januar, der endnu ikke er besluttet.
Der er lodtrækning til FA Cuppens fjerde runde søndag eftermiddag.
LÆS OGSÅ: Manchester United nærmer sig ny angriber