Skidt nyt til United: Real-stjerne er "utilgængelig"
2.242 minutters fodbold er det blevet til for Real Madrids Eduardo Camavinga i indeværende sæson.
I sidste uge kunne mediet Football Insider fortælle, at Manchester United pønsede på at hente franskmanden.
Her blev det fortalt, at Erik ten Hag er en stor tilhænger af den 20-årige midtbanespiller, men et skifte blev formentlig svært.
LÆS OGSÅ: Hjulmand med opdatering på Eriksens skade
Nu viser det sig, at et skifte er så godt som umuligt.
Sådan lyder det i al fald fra Real Madrids manager, Carlo Ancelotti, inden opgøret mod Liverpool i Champions League i morgen, onsdag.
– Camavinga er utilgængelig, og jeg er sikker på, at det også er tilfældet i fremtiden. Det er sådan, vi har det. Han laver fejltagelser, ja. Men han spiller også gode kampe, at alle glemmer alt om dem.
– Han er utilgængelig, ligesom Luka Modric og Toni Kroos. Vi vil ikke lade ham gå, lyder det fra Ancelotti på pressemødet.
Eduardo Camavinga foretog et skifte fra franske Rennes til Real Madrid forud for 2021/22-sæsonen.
Franskmandens kontrakt med den spanske storklub gælder frem til sommeren 2027.
LÆS OGSÅ: Bundesliga-stjerne på radaren hos United