Klar med bud: Manchester United kan blive genforenet med tidl. flop
Memphis Depay har det seneste års tid været kædet sammen med et skifte tilbage til Premier League.
FC Barcelona-angriberen har tidligere været på kontrakt hos Manchester United i perioden fra 2015 til 2017. Det var dog uden den store succes, hvor det blot blev til syv mål i 53 kampe på Old Trafford.
Nu kan et skifte tilbage til det engelske meget vel blive en realitet.
For både Arsenal og Manchester United er på jagt efter en ny angriber, da Premier Leagues førerhold fortsat er uden Gabriel Jesus, der pådrog sig en skade under VM-slutrunden.
De Røde Djævle derimod ophævede Cristiano Ronaldos kontrakt i november grundet det eksplosive interview med Piers Morgan, så derfor har man på Old Trafford blot Marcus Rashford og en skadesplaget Anthony Martial, som kan spille 9'eren.
Selvom Erik ten Hag & co. nærmer sig Wout Weghorst fra Besiktas, så er klar til at hente en yderligere, og det er her, at Memphis Depay kommer ind i billedet.
Ifølge den spanske sportsavis Sport, så er både Arsenal og Manchester United klar med et bud på den 28-årige hollandske landsholdsangriber.
Memphis Depay har kontraktudløb til sommer med den catalanske storklub, så et bud i den lave ende af prisskalaen, kunne få løsrevet hollænderen fra Blaugrana.
Den hollandske landsholdsstjerne kunne også blive fristet af et skifte, da spilletiden i FC Barcelona er minimal under Xavier Hernández da Depay blot har spillet to kampe i denne La Liga-sæson.