Thorup om lodtrækning: "City er en af CL-favoritterne"
FC København sikrede sig en billet til gruppespillet efter en samlet 2-1-sejr over Trabzonspor.
I dag blev de parret med Manchester City, Sevilla og Dortmund i Gruppe G, som uden tvivl bliver en meget svær opgave for Løverne.
Om lodtrækningen udtaler Jess Thorup følgende:
– Det er tre store europæiske klubber. Manchester City er en af favoritterne i turneringen, Sevilla bliver specielle at møde med Thomas Delaney i truppen og er også en klub med store europæiske traditioner. Og så er der Dortmund, hvis kvalitet alle kender, siger Jess Thorup til klubbens hjemmeside.
– Det bliver selvfølglig en kæmpe udfordring for os, men vi er ikke med bare for at få en oplevelse. Vi er med for at konkurrere og skabe store præstationer og oplevelser for vores fans, ikke mindst i Parken.
– Vi er helt bevidste om, at det bliver meget vanskeligt, men vi vil spille med de bedste, og det får vi nu muligheden for. Så må vi se, hvad vi kan drive det til, lyder det fra FC København-træneren.